lørdag den 16. marts 2024

A bit of everything!


 

Beccy's Place: Poppies (beccysplace.blogspot.com
Beccy's so kind, that she gives a lot of free digi stamps away.
On her blog you can find these poppies - for free. 

https://beccyschallenges.blogspot.com/2024/03/march-challenge.html # 38
https://craftygalscornerchallenges.blogspot.com/ # 43

Since my last update, a few wonderful things have happened. I hope I can explain my excitement in a way that others might be inspired by it.

First regarding Lars:

He had been to the doctor! There have been some result from to some blood tests - and they  worry the doctor a little. The doctor told me: "You must prepare for the fact that he might be hospitalized next week".
Uhm... The  Keyword must be MAYBE - and I know that the doctor knows more than I do. I only see the swollen legs, the failing memory, pain in the stomach etc. (Lars has cirrhosis of the liver). Now we have to wait and see... the doctor just needs the final test results.

Now for something else:

I was cleaning up and suddenly one shelf gave way - and it took the next 3 shelves with it. My stuff came flying across the room.Nu til noget andet:


After many hours:

What I've been looking forward to telling you:

Something has made me overjoyed lately. For a while I have had a very strong feeling, that I should start doing my genealogy again. I have participated in some projects where I have checked old records, eg censuses. The urge to look at my own lineage just got stronger and stronger – more purposeful.

An explanation might be in order:

My grandmother encouraged me when I was approx. 15 years old, to start finding our lineage. Since genealogy has a big place in our church, I could get a lot of help there. But reading Gothic is something I was never taught, and therefore there are several records I cannot read.

First it was Minna Jørgensen and Gurli Nysom who took me to the archive in Viborg, where they patiently tried to teach me the basic rules for genealogical research. Later, all I had to do was write to either Helle Hirschman or Bodil Christensen. Those two have really helped me a lot. I owe them a big thank you for all your help over the years.

Back to my grandmother, she told me about a girl called Karla. She didn't know what had happened to Karla. My grandmother referred to Karla several times. It was clearly a girl who had made an impression on her. The only information I could get, apart from the name, was that she might have moved to Sjælland or gone to the USA. 

I didn't know who Karla was. If Grandma told me, I simply forgot.

Now I was sitting late one evening thinking about Karla. Who was she? What had her life been like?

I looked at my papers - and suddenly I saw a record: my grandmother's oldest sister, Anna Kathrine Laursen, she lived from 1886-? I felt I had to find out what had happened to her. But where should I look? Several in the family have emigrated, so maybe her too??? Via many detours, I suddenly found myself reading death certificates for Copenhagen - and there she was! She died in 1936.
I then found a census. Maybe there was a husband and children! Yes, there they were. There was Karla!
A little interesting thing, on the death certificate it says that the body must be cremated. The man lives on the Prairie in the USA!!!

I love genealogy. The generations are woven together. One link cannot do without the other. I have felt a strong gratitude to have been encouraged to search again for my ancestry.

When I found Karla, I thought for a brief moment: Now I would have liked to have been able to call and tell Grandma that Karla had been found. My next thought was: She knows! Maybe they are together. I find comfort in the fact that I believe in a life hereafter. That we can be together as families. This is what gives life meaning right now and here - at least for me.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Siden sidst, er der er sket et par forunderlige ting. Jeg håber, jeg kan forklare min begejstring, på en måde, så andre måske vil blive inspireret af det jeg fortæller. 

Først ang. Lars:
Han var været ved læge! Der er kommet svar på nogle blodprøver - og disse bekymrer lægen lidt. Lægen sagde til mig: Du må forberede dig på at han måske bliver indlagt i næste uge.
Uhm... det kun et MÅSKE - og jeg erkender at lægen ved mere end jeg. Jeg ser kun de hævede ben, den svigtende hukommelse, smerter i maven mm. (Lars har skrumpelever). Nu må vi se, lægen skal lige have de sidste prøvesvar.

Nu til noget andet:
Jeg var i gang med en oprydning, og pludselig gav en hylde efter - og den tog de næste 3 hylder med sig. Mine ting kom flyvende igennem rummet. (se billederne længere oppe)

Det som jeg har glædet mig til at fortælle
Der er noget som har gjort mig ovenud lykkelig på det sidste.
Jeg har længe følt jeg skulle i gang med at lave genealogi igen. Jeg har deltaget i nogle projekter, med at renskrive optegnelser, men t
ilskyndelsen blev stører og stører til at se på min egen slægt - mere målrettet.
 
En forklaring er måske på sin plads:
Min bedstemor opmuntrede mig da jeg var ca. 15 år, til at begynde at finde vores slægt. Da genealogi har en stor plads i vores kirke, har der var meget hjælp at hente der. Men at læse gotisk er noget jeg aldrig har fået lært, og derfor er der flere optegnelser jeg ikke kan læse.
Først var det Minna Jørgensen og Gurli Nysom som tog mig med på arkivet i Viborg, hvor de tålmodigt forsøgte at lære mig grundreglerne for slægtsforskning. Senere var blot at skrive til enten Helle Hirschman eller Bodil Christensen. De to har virkelig hjulpet mig meget. Jeg skylder dem stor tak for al jeres hjælp igennem årerne.

Tilbage til min bedstemor, hun fortalte mig om en pige som hed Karla. Hun vidste ikke hvad der var hændt Karla. Min bedstemor omtalte Karla flere gange. Det var tydeligvis en pige som havde gjort indtryk på hende. Eneste oplysning jeg kunne få, udover navnet, var at hun måske var flyttet til Sjælland eller var taget til USA. 
Jeg vidste ikke, hvem Karla var. Hvis bedstemor fortalte mig det, har jeg glemt det.
Nu sad jeg så en sen aften, og tænkte på Karla. Hvem var hun? Hvordan havde hendes liv været?
Jeg kikkede på mine papirer - og pludselig så jeg en optegnelse: min bedstemors ældste søster, Anna Kathrine Laursen, hun levede fra 1886-? Jeg følte jeg skulle finde ud af hvad der var sket med hende. Men Hvor skulle jeg lede?
Flere i familien er emigreret til USA, så måske også hende??? 
Via mange omveje, fandt jeg pludselig mig selv i gang med at læse dødsattester for København - og der var hun! Hun døde i 1936. Jeg fandt derefter en folketælling. Måske var der mand og børn! Jo, der var de. Der var Karla! 
En lille interessant ting, på dødsattesten står der at liget skal kremeres. Manden er bosat på Prærien i USA!!!

Jeg elsker slægtsforskning. Generationerne bindes sammen. Det ene led kan ikke klare sig uden det andet. Jeg har følt en stærk taknemmelighed over at være blevet tilskyndet til igen at søge mine aner. 
Da jeg fandt Karla, tænkte jeg et kort øjeblik: Nu ville jeg gerne have kunnet ringe og fortælle bedstemor, at Karla var fundet. Min næste tanke var: Det ved hun! Måske er de sammen. Jeg finder trøst i, at jeg tror, på et liv herefter. At vi kan være sammen som familier. Det er det, som giver livet mening lige nu og her - i hvert fald for mig.



 
Stampin Up: Carusel horses









torsdag den 7. marts 2024

A very short update!

Beccy's Place: March free digi-stamp

It's been a long time since I've updated the blog. Unfortunately, this will be a short post also.

As I wrote last time, Lars had fallen 3 times over a short periode of time. Unfortunately he fell 2 more times. The last fal was the worst because it was in the bathroom.

I have spoken a lot with those who come and help Lars. Unfortunately, we all agree that Lars has gotten worse this past month. Especially his memory and the way he reads situations. He also withdraws into himself and has difficulty with long conversations.

In a few weeks, we will talk to someone, that can help us find another place to live. The house is no longer safe for Lars. He has even fallen down the main staircase. We have to live somewhere, where there are no stairs, so that Lars can get around in the wheelchair when he sit in it - which he does more and more.

What we are looking for is a disability/elderly home, preferably under the care center where we belong now, as their core competence is dementia. We are not excited about having to move, but that is how it has to be.~

~~~~~~~~~~~~~~

Det er længe siden jeg har opdateret bloggen. Desværre bliver dette et kort indlæg.

Som jeg skrev sidste gang, så var Lars faldet 3 gange på kort tid. Desværre faldt han 2 gange mere. Den sidste var den værste, for det var på badeværelset.

Jeg har talt meget med de som kommer og hjælper Lars. Alle, er vi desværre enige om, at Lars er blevet dårligere i løbet af den sidste måned.
Specielt hans hukommelse og måden han aflæser situationer på er svækket. 
Han trækker sig ind i sig selv.
Han har svært ved lange samtaler. 

Sidst på denne måned kommer der en visitator. Hun skal hjælpe os med at finde et andet sted at bo. Huset er ikke sikkert mere for Lars. Han er også faldet ned at hovedtrappen. Så vi skal et sted hen uden trapper, så Lars kan komme omkring i kørestolen, når han sidder i den - hvilket han gør mere og mere.
Det vi ser efter, er en handicap/ældre bolig, helst under det plejecenter hvor vi hører til nu, da deres spidskompetence er demens. Det næste halve år bliver en 
spændende tid. 

Vi er ikke begejstret for at skulle flytte, men er sådan det er nødt vil at være.


















torsdag den 8. februar 2024

Surprise!

Hi every one

A sign that things are going really well at home - is that I feel safe enough to slip into town.

On Saturday, January 21, I joined a scrap event in Lygten. The following Saturday I joined another scrap event in Egtved.

The Scrap event in Lygten is a get-together with just 12-14 people. There is room for coziness, fun, laughter and seriousness. There is room for everyone. No one is left out. No one looks down on what you making. You can ask for help or good advice - in short, there is room for everyone.

I drove with Jannie and her mother, Lotte. It's the first time I've been away from home in a long while.Yes, in January it went really well.

Egtved was a medium-sized event. I don't remember how many there could be seatted, but it was less than 60 people. Again I am going with Jannie and her mother Lotte. I can't drive myself - yet. It is too far. I didn't make any cards, but more flags.

Lars enjoys his electronics. His working life was fixing other people's computers, programming for mobile phones - he was even in Korea several times to help start up new factories (mobile.).

His illness means that today he does not know how to use a cell phone, so he does not have one.

He cannot assemble/repair a computer. Stubbornness is still a part of him, so he has been trying for 3½ years to get a computer working! Finallyhe has given up. It should be said that our son, Jimmy, has told Lars that the computer was no longer working - but.... it could be...

Our son, Jimmy, told me that fixing/working with computers is such a big part of his identity that it's probably one of the last things to disappear. As a relatives, it is difficult to see Lars' frustration whenthings does not succeed. To see how hard he tries. I wish I could do something for him.

He got a new computer a few days ago. I'm crossing my fingers that it will be a while before he starts messing with it...

Just today I needed encouragement. Lars fell yesterday. It is the 3rd time in 1½ weeks. Fortunately, he was not injured. But he has a lot of bruises. Then, just today, I found a package outside the front door. I wasn't expecting any packages, so a little surprised I opened the package. Look what was inside

Stine... thank you so much for this gift. It's just something I can use. Unexpected, surprised and excited are probably some of the words I would use to describe  my reaction while I was unpacking. Stine, You have a big heart. You have always thought of others before you thought of yourself. I can make so many cards out of this great gift.


Hej Allesammen

Et tegn på at det går rigtig godt herhjemme - er at jeg føler mig tryg nok, til at smutte i byen.

Lørdag s. 21 Januar var jeg med til scrap-hygge i Lygten. Lørdagen efter var jeg med til scrap-hygge i Egtved.

Scraphygge i Lygten er en komsammen med blot 12-14 personer. Der er plads til hygge, sjov, latter og alvor. Der er plads til alle. Ingen er holdt udenfor. Ingen ser ned på hvad du laver. Du kan spørge om hjælp, eller gode råd - der er kort sagt plads til alle.
Jeg kørte sammen med Jannie og hendes mor. Det er første gang jeg har været afsted uden at blive få et alarm opkald, og efterfølgende måtte tage hjem. Jo, i Januar gik det virkelig godt.

Egtved var et middelstort arrangement. Jeg husker ikke hvor mange dervar plads til, men det var under 60 personer.  Igen skal jeg afsted med Jannie og hendes mor Lotte. Jeg kan ikke selv køre - endnu. Det er for langt. Jeg lavede ingen kort, men flere flagranker. 

Lars hygger med hans elektronik. Hans arbejdsliv var at at ordne andres computere, programmere til mobiltlf. - han var endda i Korea flere gange for at hjælpe med opstart af nye fabrikker (mobilt.).
Hans sygdom gør at han i dag, ikke ved hvordan man bruger en telefon, så han har ingen.
Han kan ikke samle/reparerer en computer. Stædighed er stadig en del af ham, så han har forsøgt i 3½ år at få en computer til at fungere! Nu har han givet op. Det skal lige siges, at vores søn har haft fortalt Lars, at computeren ikke fungerede mere - men.... det kunne jo være...
Vores søn Jimmy, fortalte mig, at det at ordne/arbejde med computere er så stor en del af hans identitet, at det nok er noget af det sidste der forsvinder. Det er svært som pårørende at se Lars' frustration når det ikke lykkes for ham. At se hvor meget han prøver. Jeg ville ønske jeg kunne gøre noget for ham.
Han har for et par dage siden fået en ny computer. Jeg krydser fingre for, at der går et stykke tid, før han begynder at rode i den...

Lige i dag havde jeg brug for opmuntring. For Lars faldt i går. Det er 3. gang på 1½ uge. Han er ikke kommet til skade, heldigvis. Men han har mange blå mærker.  Så, lige i dag, finder jeg en pakke udenfor hoveddøren. Jeg ventede ingen pakker, så lidt forundret lukkede jeg pakken op. Se lige hvad der lå indeni. (her ovenover).

Stine... tusind tak for gaven. Det er lige noget jeg kan bruge. Uventet, overrasket og begejstret er nok nogle af de ord jeg vil sætte på min redaktion medens jeg pakke op.  Stine, Du har et stort hjerte. Du har altid tænkt på andre, førend du tænkte på dig selv. Sikke mange kort jeg kan lave rigtig mange kort ud af denne flotte gave.

mandag den 22. januar 2024

I feel I can touch the sky!

A picture from the late afternoon, from our snowy kitchen garden. Our 2 guests come regularly. It's so nice to see them playing in the snow.


Et stemnings billede fra den tilsneede grøntsagshave. Vores 2 gæster kommer regelmæssigt. Det er så hyggeligt at se dem lege i sneen.


Peace and Light
https://beccysplace.com/peace-and-light-digital-stamps/

I like the stamp and the tekst that comes with this digi-stamp.
Although it is not Christmas, can't we all use both Peace and light in our lifes?
I know I can. (the green color is much more dark, I don't know what happend when I took the picture)

Jeg kan godt lide stemplet og teksten, der følger med dette digi-stempel.
Selvom det ikke er jul, kan vi så ikke alle bruge både fred og lys i vores liv?
Jeg ved, jeg kan. (den grønne farve er meget mere mørk i virkeligheden. Jeg ved ikke hvad der skete da jeg tog billedet)


Hjemmelavet flagranke. Dies er fra Simple and basic Nr. SBD097

So fly, from Neat and Tangled.

An old Stampin Up stamp set: Nailed it!

Some old stamp set from Stampin Up:
Lovely as a tree
A good man
Sky is the limit


I just love the stamp set from Stampin Up:
Forever Fern



This is a set I have waited for - for years! The Wreath builder bundle fra Gina K.


Here I used the Wreath builder bundle from Gina K.



Sometimes you have to wait a long time for something you want!

5 years ago I saw a youtube with a crafter by the name of Gina K. She showed a system she had invented: The wreath builder. It hasn't happened very many times that I've seen something that's very expensive and thought: I just have to have that if it becomes possible. That's how I felt about this set. It's just ingeniously invented. I also found a place where it was shown how to make the template yourself. I tried, but it never turned out quite right. Over half a year ago, I found someone online who sold her kit for next to nothing. I had almost given up on getting this "toy", but now it was mine. The day it was in the mailbox was like Christmas Eve for me.

I have now been home from the hospital for a week. I've been holding off on an update because I wanted to be pretty sure I wasn't going to be hospitalized again. This time, in the meantime, it seems that the wound in the back has managed to close. I am so beyond happy and grateful.

Lars is still in a good period. It is not something we take for granted. We are grateful for a little break.

A few days ago, Lars suddenly said: Now you're home, can we go on a date then?
Of course we can do that...

Nogle gange skal man vente længe, på noget man gerne vil have!

For 5 år siden så jeg en youtube med en crafter der hedder Gina K. Hun viste et system hun havde opfundet: The wreath builder. Det er ikke sket ret mange gange, at jeg har set noget der er meget dyrt, og tænkt: Det skal jeg bare have, hvis det bliver muligt. Sådan havde jeg det med dette sæt. Det er bare ginialt fundet på. Jeg fandt også et sted hvor man viste hvordan man selv kunne lave skabelonen. Jeg forsøgte, men det blev aldrig helt rigtig. For over et halv år siden, fandt jeg på nettet, en som solgte sit sæt, til næsten ingen ting. Jeg havde næsten opgivet at få dette "legetøj", men nu blev det mit. Den dag det lå i postkassen, var som juleaften for mig.

Jeg har nu været hjemme fra sygehuset i en uge. Jeg har ventet med en opdatering, fordi jeg ønskede at være så nogenlunde sikke på, at jeg ikke skulle indlægges igen. Denne gang ser det midlertidig ud til, at det lykkes for såret i ryggen at lukke. Jeg er så ovenud lykkelig og taknemmelig.

Lars er stadig i en god periode. Det er ikke noget vi tager for givet. Vi er taknemmelig for en lille pause.

For et par dage siden, sagde Lars pludselig: Når du nu er hjemme, betyder det så, at vi så komme på date?
Selvfølgelig kan vi det...

mandag den 15. januar 2024

Better days ahead!



These flowers's from Beccys Place, and the image are free gift from Beccy in January.
You can find the image here: 
https://beccysplace.blogspot.com/2024/01/january-challenge.html

Happy New Year!

I hope everyone has entered the new year well and in god spirit.
Do you set goals at the New Years beginning?
We don't. Not that we mind, but it just feels like they fail all too often.
Instead, we set goals in our everyday life - not as many as in our younger days, but none the less goals that are manageable.
I think goal setting helps keep us going. Develop us, to become even better than we were before.

First of all:
Lars is in a good place/period. He sleeps more then usual, but otherwise he is fine.
However, we have begun to notice that he is more worried about me, than he usual express to us. If only I could take his worry away, but I can't.


The PICO pump I was given seemed to work for a long time.
I was at Skejby Hospital twice a week to have it changed. Finally a week ago it was removed! Unfortunately, now a week later, I have been to Skejby urgently, twice. The wound has reopened and will not heal. So the doctors are considering doing a PICO again. Whatever happens, whatever the doctors come up with, I hope we can soon have a "boring" everyday life.




Årets julegave til Udegruppen - og Sygeplejegruppen på Møllevang = 105 ialt.

 















Godt Nytår!

Jeg håber alle er kommet godt ind i det nye år. 
Sætter I nytårsmål?
Vi gør ikke. Ikke  at vi har noget imod det, men det føles blot som om, at de alt for ofte ikke lykkes.
I stedet sætter vi mål i vores hverdag - ikke så mange som i vore yngre dage, men ikke des jo mindre mål, som er overskuelige.
Jeg tror målsætning er med til at holde os i gang. Udvikle os, til at blive endnu bedre end vi var før.

Først og fremmest: Lars er i en rolig periode.
Han sover mere end han plejer, men ellers har han det godt. 
Dog er vi begyndt at mærke på ham, at han er bekymret for mig. 
Jeg ville ønske jeg kunne fjerne den bekymring, men det kan jeg ikke.

Det PICO jeg fik anlagt, så i lang tid ud til at virke.
Jeg var på Skejby Sygehus 2 gange om ugen for at  få det skiftet. Endelig for en uge siden blev det fjernet! Desværre nu en uge efter har jeg igen været i Skejby akut, 2 gange. Jeg har feber, såret er gået op igen, og vil ikke hele. Så lægerne overvejer at anlægge et PICO igen.
Om 4 timer bliver jeg hentet, og skal dertil igen.
Hvad end der sker, hvad end lægerne finder på, så håber jeg vi snart kan få en "kedelig" hverdag.