tirsdag den 28. juli 2015

Dårlig nyt fra sygehuset - og en lille trøstegave.

So I was told to day at the Aarhus University hospital, that they can not do more for me !!! : I'm just another Chronic pain patients, having had a Gastric bypass. I was told they see more and more of us!!! After numerous operations last year (11 between Aug - March), where they each time found something (from volvulus, hernia, gallstones, etc.), I had just a tiny hope, that they could help me - but.
It has been quite a journey the last 4 years (since I got obesity surgery). It has been worth it: I AM alive and about 70 kg lighter. But my family has paid a heavy price. I am all of them incredibly grateful for the care and support they have been for me. It certainly has not been easy, but they all backed me up. I can not describe how much I love my family. They mean everything to me.



With respect to the water in the garage, we're trying to save a diary from my husband's (Lars) great grandfather, some records from Lars 'grandfather, and some school papers on Lars' father + some guest books. It could have been worse, so we count us self blessed. Now we must scanned everything, and in that way try save what can be saved.


After my visit to the hospital yesterday, Lars wanted to spoil me - he's my hero! He took me to a craftstore, and I got 9 stamps (not pictures but text stamps) I have long wanted - and some other stuff.


~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~


Så faldt dommen fra Århus sygehus: Kronisk smertepatient, de kan ikke gøre mere for mig!!! Den skal jeg lige synke. Efter et utal af operationer det sidste år, hvor de hver gang har fundet noget (lige fra tarmslyng, brok, galdesten mm), så var håbet der bare, skønt lille, så dog stadig der.
Det har været en rejse uden lige de sidste 4 år (siden jeg fik fedmeoperationen). Den har været det værd: Jeg ER i live og ca. 70 kg lettere. Men familien har betalt en høj pris det sidste år. Jeg er dem alle utrolig taknemmelig for den omsorg og støtte de har været for mig. Det har bestemt ikke været let, men de har alle støttet op om mig. Jeg kan slet ikke beskrive hvor meget jeg elsker min familie. De betyder alt for mig.

Mht. vand i garagen, så gik det hårdest ud over en dagbog fra min mands (Lars) oldefar, nogle optegnelser fra Lars' farfar, og nogle skolepapirer på Lars' far + nogle gæstebøger. Det kunne have været værrer, men hvor er det dog ærgerligt. Nu må vi se og få scannet det hele ind, og på den måde redde hvad reddes kan.

Efter min tur på sygehuset i går, syntes Lars jeg skulle forkæles lidt. Jeg kom derfor en tur omkring en hobbybutik, hvor jeg fik nogle stempler (ikke billeder men tekst-stempler) som jeg længe har ønsket mig. Det blev til 9 stempler, noget tape, en ny bonefolder, og en måtte til at rense stempler på.






I just made a new Card this morning. A simple Card, nothing speciel. The message on the Card fits my mood right now.
It says: Happiness if often found, while looking for something else.
On our life journey, we can focus on all we don't have - and miss the joy of what we have.
We can focus on what ought to be, instead of what is right now. If we enjoy the present, we might find a perle, (we else might not have seen) - and in the end, end up with a string of beautiful perls/moments.



Jeg har lige fået lavet et nyt kort her til morgen. Et enkelt kort, ikke noget særligt. Budskabet på kortet, passer lige til mit humør. På rejsen i livet, kan man fokuserer så meget på hvordan man synes tingene BURDE være, at man glemmer hvad der ER lige nu. Nyder man nu'et finder man måske en perle men ikke ellers ville have fundet - og slutteligt har man måske knyttet en hel kæde sammen af smukke perler/oplevelser.

A new digi-stamp, of cause a Mo Manning stamp: Potters-shed
Hytten her er selvfølgelig en Mo Manning: Potters-shed