Ellie with daisy by Beccy from
I love how Ellie looks at you with wonder in her eyes!
What's she yearning for? What's she thinking about?
I asked Lars if I should write about him, now or later. He wanted me to tell it like it is...
Jeg spurgte Lars om jeg skulle skrive om ham nu eller senere. Han ønskede at jeg skulle skrive nu...
This is a difficult update, but before I tell anything, I want to thank everyone for the greetings I received on my 60th birthday. It was very unexpected that so many people send me greetings, and it has touched me very much. Thank you so much.
On the night between September 27 and September 28, Lars fell.
I didn't notice it until the morning. He has therefore been lying on the floor for about 2½ hours.
I know with my head that I couldn't do anything, but my heart tells me otherwise.
I feel I have failed Lars, when he needed me the most.
Why didn't I hear him?
When I haven't slept properly for 2 nights, I know, I need to be aware the 3rd night!
This is where things go wrong. For example, I have put jam and even a piece of layer cake in the cutlery drawer. But I've also taken a bread knife and started cutting my phone because I thought it was too big! Of course, these are things you can laugh about - it is also the body that tells you that you lack sleep.
This is where things go wrong. For example, I have put jam and even a piece of layer cake in the cutlery drawer. But I've also taken a bread knife and started cutting my phone because I thought it was too big! Of course, these are things you can laugh about - it is also the body that tells you that you lack sleep.
I react to every movement Lars makes - to be there for ham. This night, unfortunately, I chose to sleep in a guest room, to get some sleep - and that was the night Lars fell!!! I was only gone for 4 hours...
I called home care, who came QUICKLY. They were with us for almost 1½ hours. It was agreed that there should be more supervision during the day. Approx. half an hour after they had left, one came back, Heidi. LUCKILY Heidi knows Lars. She has come in periods over the last few years. She saw a deterioration in the short time she had been away. So extra assistance was called. The care center nurse was contacted, and together they decided that it was important that a doctor be contacted. When the care center finally got hold of our own doctor, who was told that Lars had fallen, that he could hardly walk, that he hung to the right and was difficult to understand - then she sent an ambulance.
Many samples were taken, and a scan.
There are currently ruled out both blood clot and brain bleed which is what everyone thought it was!
We need the result of about a scan of the stomach, but we don't expect anything here.
If it is as we expect, then the neurologists will have to be consulted, because then it is a significant worsening of his illness.
One thing's for sure, he's not coming home right away. He will be discharged to an emergency relief room in a nursing home. He needs help with everything right now, EVERYTHING.
We still don't know if how he is now is permanent - or if it will get better.
The family has been fantastic. Our children and children-in-law and not least Lars' sister Inger. Everyone supports Lars. Everyone wishes the best for Lars, whatever it turns out to be...
I try to see something positive in all this - and it must be that we can still talk to Lars. He is incoherent at times, but we CAN talk to him. It is a blessing.
~~~~~~~~~~~~~~~~
Dette er en lidt svær opdatering, men før jeg fortæller noget, vil jeg gerne takke alle for de hilsner som jeg fik på min 60 års dag. Det var meget uventet, at så mange sendte hilsner, og det har rørt mig rigtig meget. Tusind tak.
Natten mellem d. 27 Sept og 28 Sept, faldt Lars. Jeg opdagede det ikke før om morgenen.
Han har derfor ligget på gulvet ca 2½ time.
Jeg ved med hovedet, at jeg ikke kunne gøre noget, men mit hjerte fortæller mig noget andet.
Jeg føler i den grad jeg har svigtet Lars, hvor han havde mest brug for mig.
Hvorfor hørte jeg ham ikke?
Når jeg ikke har sovet rigtigt i 2 nætter, ved jeg at jeg skal passe på den 3. nat. Her går det nemlig galt. Jeg har f.eks puttet syltetøj og endda et stykke lagkage, ned i skuffen med bestik. Men jeg har også taget en brødkniv og begyndt at skære i min telefon, fordi jeg syntes den var for stor! Det er selvfølgelig ting man kan grine af - det er også kroppen som fortæller, at nu mangler du søvn.
Jeg reagerer på hver en bevægelse Lars laver - for at være der for ham. Denne nat valgte jeg, desværre, at sove på et gæsteværelse, for at få sovet - og det var så den nat Lars faldt!!! Jeg var kun væk i 4 timer...
Jeg ringede til hjemmeplejen som kom HURTIGT. De var hos os i næsten 1½ time. Det blev aftalt at der skulle flere tilsyn på i løbet af dagen. Ca. en halv time efter de var taget afsted, kom den ene tilbage, Heidi. HELDIGVIS kender Heidi Lars. Hun er kommet er i perioder igennem de sidste par år. Hun så en forværring på den korte tid hun havde været væk. Så der blev tilkaldt ekstra assistance. Plejecentrets sygeplejerske blev kontaktet, og sammen besluttede de at det var vigtigt at en læge blev kontaktet. Da plejecentret endelig fik fat i vores egen læge, for fortalt at Lars var faldet, at han næsten ikke kunne gå, at han hang til højre og var svær at forstå - da sendte hun en ambulance.
Der blev taget mange prøver, og en scanning.
Der er pt. udelukket både blodprop og hjerneblødning, hvilket var hvad alle troede det var!
Vi mangler besked på en scanning af maven, men vi forventer ikke noget her.
Er det som alle forventer, så skal neurologerne ind over, for så er det en markant forværring af hans sygdom.
Et er sikkert, han kommer ikke hjem med det samme. Han udskrives til en akut aflastningsplads på et plejehjem. Han kræver hjælp til alt lige nu, ALT.
Endnu ved vi ikke om det fortsætter sådan, eller om det bliver bedre.
Jeg forsøger at se noget positivt i alt dette - og det må være at vi stadig kan snakke med Lars. Han er usammenhængende ind i mellem, men vi KAN snakke med ham. Det er en velsignelse.
Familien har været fantastisk. Vores børn og svigerbørn og ikke mindst Lars' sister Inger.
Alle støtter op om Lars. Alle ønsker det bedste for Lars, hvad end det så bliver...
These 3 are from Stampin' Up: Special someone
My Favourite Things: Adorable Elephants
Stampin Up: A good man
Stampin Up: Hippest Hippos
Stampin Up: This birthday piggy
These 3 are from: Honeybee Home
Stampin' Up: Misc mice
Stampin' Up: Welcoming Window
Stampin' Up: Happy Hedgehogs
Stampin' Up: Home to roost!
Oh Conny, I'm so sorry to hear Lars has had another fall. It must be so difficult to watch the illness progress. I'm very thankful he has a team of wonderful people around him to make sure he is comfortable and as safe as possible, and a loving wife who has done everything she can to keep him at home for as long as possible. Your poor body is also very tired, and I'm sure your heart and mind are troubled too.
SvarSletI'm so happy you are still creating cards when you have the chance. It's so important to take a little bit of time away from all the worry, even if it's just to colour or cut out for a while.
I'm thinking of you both.
Beccy xx
Jamen dog. Det er jeg rigtig ked af at høre Conny. Godt Lars nu får den hjælp der skal til selvom det er svært for dig ikke at have ham hjemme. LOV mig at du ikke stresser med noget der har med mig at gøre, vi kan sagtens vente, da vi har nok på lager til næste sending senere på året. Vi skrives bare ved i Messenger når du har behov for det. Knus og hils.
SvarSlet