Uha, at få en mild influenza har også sine fordele: jeg kan med god samvittighed side ved computeren, lave kort, lave indexering mm.
Nå ja, jeg er også blevet testet for corona, bare for en sikkerhedsskyld. Jeg er dog næsten 100% sikker på at feber, snot mm. skyldes at jeg om natten på Skejby Sygehus frøs så meget, at jeg måtte have en ekstra dyne. Sidst jeg frøs så meget, blev jeg forkølet, og mistede stemmen i næsten 5 uger. Så, mon ikke det er det samme nu?
Jeg har ryddet op i gamle billeder. Det er utrolig hvad jeg har taget billeder af. Da billederne blev taget, gav det nok mening. Men +20 billeder fra Randers Regnskov er måske nok i overkanten. De ryger alle i skrallespanden, for der er ingen personer på dem.
Det har så igen fået mig til at tænke på, hvad vi fylder vores tid med. Er de timer vi bruger på et eller andet, noget vi vil påskønne senere, eller er det som de +20 billeder, der ryger i skrallespanden? Jeg siger ikke, at alt skal være alvor. Der skal være tid til leg, sjov og ja, også ballade. Men som med så meget andet, skal der være ballance i tingene. Det er noget jeg selv har svært ved. Men også noget jeg ved, jeg har brug for at have mere fokus på.
Min gave i dag, var et lille mini Tilda stempel. Hun holder et hjerte. Meget symbolsk på, det som mine tanker drejer sig om: Intet kan erstatte kærlighed og familie!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar