En lille sten af stor betydning!

Så er jeg hjemme fra sygehuset - efter 9. operation, siden August sidste år, må det gerne være sidste gang.
Men det er ikke sygdom dette indlæg skal handle om. Det er TRO, og TILLID til at det man føler er rigtigt, også selvom man ikke lige kan forklare det.

Min dejlige datter Grethe og pragtfulde svigersøn Aske, hentede Lars og mig, da jeg skulle hjem fra sygehuset. Med sig havde de hver især en sten som de havde graveret på.

Jeg følte mig i den grad trukket til den sten som Aske havde graveret. Jeg vil lige sige, at det var hans første forsøg.

Jeg vidste bare ikke hvorfor den sten sagde mig noget, men der skete noget i mig, da jeg tog den i hånden. Det var min sten, ups, nej, det var Askes sten...

Vi snakkede om at graveringen var blød, fantasifuld og mm. Jeg sagde lidt for sjov, at den måtte han gerne give mig i julegave.
Aske er en gavmild mand, vi kan lære meget af ham. Han sagde, med det samme, at den måtte jeg gerne få - nu.

Her der stenen som siger mig så meget:

Jeg kan se den for mig med sølv indlagt i de "årer" som han har lavet,
og med en øsken til en kæde

Lad mig forklare nogle af de tanker jeg har, når jeg sidder med den i hånden:

1. Den er rund, formet af tiden i jorden = Vi formes, medens vi er på jorden, om vi vil eller ej.
2. Den er ru på den ene side og blank på den anden = Vi har alle 2 sider, en vi viser og en vi gemmer lidt væk, for den skal der måske arbejdes med.
3. Den er lille og enkel = vi er alle små, men ikke uden betydning.
4. Stenen er fjernet fra sit element, og har givet ny betydning et andet sted = jeg føler, jeg efter et år i smertehelvede, står for at begynde et nyt liv, i nye rammer.
5. De årer som er graveret i stenen flyder i alle retninger = der er så mange muligheder åbne for mig - for os alle, vi bestemmer hvilken retning vi vil tage.
6. Aske har siddet og mejslet mønstret = Vi har en som mejsler os.

Jeg tror på at vi har himmelske forældre og en Frelser som elsker os. Igennem det sidste år er min tro blevet stærkere. Vi lutres alle, bare på forskellige måder, og det er op til os hvordan vi tager imod de udfordringer som møder os.
Dette er nogle af de tanker som møder mig, når jeg ser på denne sten. 

Lad mig slutte med min datter Kamillas ynglings sang:

Den store mester kommer

Tekst: B. S. Ingemann, 1841

Melodi: C. C. Hoffmann, 1878

Den store mester kommer,

fuldkærlig er hans id.

Han sidder ved smeltediglen

og lutrer sølvet med flid.

Han se paa diglen nøje,

han vejer tid og stund.

Når ertsen i strøm udsmelter,

han stirrer dybt i dens grund.

Han kender tegn og mærke

på klarheds gennembrud,

når sølvstoffets ædle indre

af ertsen lutrer sig ud.

Det øjeblik han venter

og agter kærlig på,

når klarlig hans eget billed

vil dybt i sølvspejlet stå.

Da glædes høje mester,

da værket er fuldbragt,

da priser det ædle sølvstof

sin mesters dåd i sin pragt.

Den store mester kommer,

som smelter sjæl og sind.

Han sidder ved hjertegruben,

han ser i sjælene ind.

Og har i hjertedybet

sit billed klart han set,

så glædes den høje mester -

så er hans gerning alt sket.