https://beccysplace.com/digital-stamps/flowers/?sort=newest&page=3
~~~~~~~~~~
A lot has happened in the last few weeks - not big things, but a lot of small ones.
First of all: Lars feels much better, he hardly has a headache now - so we assume that the concussion he suffered is over. We are very grateful for that.
You can probably guess what, among other things, has happened since the last: yep! Lars has fallen again. LUCKILY, nothing happened.
Lars has been on a 1 week stay, at a care center. He was really happy to be there. He was in a place called Kildevang. He's been there once before. He has gotten to know one of the permanent residents, who is also called Lars. Let me give you an example of the ability to include at Kildevang: Lars, the resident, has always been fond of motorcycles. So when my Lars got to know Lars, of course he had a motorcycle in his room! Then he could polish it and sit and enjoy looking at it. Now, when my Lars came to Kildevang again, Lars, the resident, had got another motorbike in his room! This place, look at the whole person. They do what they can to ensure that quality of life is present, even if you are in a nursing home.
What else...
During these last few weeks, it has become very clear, that Lars has more and more problems remembering and keeping his balance. This is something we keep a close eye on. He's sure glad he has a wheelchair now.
Finally, I would like to tell you about a fantastic afternoon I had with Lars.
I visited Lars at Kildevang, and we sat and talked for 2 hours. Afterwards we went for a short walk of 20 minutes. It's been a long time since we've had a conversation where Lars hasn't gotten tired after max. 10 min - and often faster. We talked about many things, things that matter to both of us and that bind us together. We used to have many such conversations. Before it was as if we never ran out of things to talk about. I am grateful for this afternoon. It was like an unexpected gift we got. I will save that day in my heart.
To the right: Stampin' Up: Hippest Hippos
Stampin' Up: Celebrate sunflowers
Jeg er blevet spurgt, om Lars ved at jeg skriver om ham! Om han er ok med det.
Svaret er JA! Jeg offentliggør aldrig noget, uden Lars ved, hvad det handler om.
Ofte læser jeg højt for ham, andre gange fortæller jeg, hvad jeg skriver om.
Der er nogle gange, jeg sletter ting, fordi Lars ikke synes det skal med. Det er jeg helt ok med. Dette er Lars' rejse - dette er vores rejse.
Hvorfor skriver jeg så om Lars - om vores rejse i dette ukendte univers, som dement m. parkinson, er?
Først er det nok ren teapi for mig selv, altså af egoistiske grunde.
Dernæst håber jeg måske at andre kan nikke genkendende til nogle af de ting som vi gennemgår - og dermed ikke føler sig alene: Der er meget, man ikke kender til - der er beslutninger som skal tages, som kan være svære.
Dette er Lars' rejse, dette er vores rejse - og VI vil gerne dele den med jer.
~~~~~~~~~~
Der sket meget de sidste par uger - ikke store ting, men mange små.
Først: Lars har det meget bedre, han har næsten ikke hovedpine - så vi formoder den hjernerystelse han fik, er ved at være ovre. Det er vi meget taknemmelige for.
I kan nok gætte hvad der bl.a. er sket siden sidst: jep! Lars er faldet igen. HELDIGVIS skete der ikke noget.
Lars har været i aflastning i en uge. Han var rigtig glad for at være afsted. Han var på et sted som hedder Kildevang. Der har han været før. Han har lært en af de faste beboere at kende, som også hedder Lars.
Et eksempel på stedets rummelighed: Lars, fast beboer, havde altid været glad for motorcykler. Så da min Lars lærte Lars at kende, havde han selvfølgelig en motorcykel på værelset! Så kunne han pudse den og sidde og nyde at se på den. Nu, da min Lars kom på Kildevang igen, havde Lars, fast beboer, fået endnu en motorcykel på værelset! Det er da at se det hele menneske. At gøre hvad man kan, for at der skal være livskvalitet tilstede, selvom man er på et plejehjem.
Hvad ellers:
Lars har oftere og oftere problemer med at huske og holde balancen. Det er noget vi holder meget øje med.
Jeg vil her til sidst gerne fortælle om en fantastisk eftermiddag jeg havde sammen med Lars.
Jeg besøgte Lars på Kildevang, og vi sad og snakkede i 2 timer. Bagefter gik vi en lille tur på 20 min. Det er lang tid siden, vi har haft en samtale, hvor Lars ikke er blevet træt efter max. 10 min - og ofte hurtigere. Vi talte om mange ting, ting der betyder noget for os begge, og som knytter os sammen. Sådanne samtaler plejede vi at have mange af. Før var det, som om vi ikke løb tør for samtaleemner, Jeg er taknemmelig for denne eftermiddag. Det var som en uventet gave vi fik. Jeg vil gemme den dag, i mit hjerte.
Thank you for the update about Lars, Conny, I'm so happy to hear he is doing well. The stay at the care centre sounds like it was good for both of you, but especially for Lars. It's wonderful that they take such good care of the permanent residents and make them feel at home.
SvarSletYou have done a wonderful job with all the beautiful cards, they look awesome!
Sending much love to you both.
Beccy xx
Dear Beccy
SletThe care staff means a lot to us. We trust them and are confident in them.
Thank you for putting a note bymy cards. It means a lot. I am especially grateful that you write what is good, so I know what to continue with. I'm not very creative, but I love sitting atmy desk, with paper, colors and all the other tings... that is where I find peace and quiet. Have a blessed day.
Kjære deg, Conny,
SvarSletFørst i dag har jeg lest noen av dine innlegg. Jeg har jo sett navnet ditt og noen av dine kort tidligere, men i dag gikk jeg inn på bloggen din og leste.
TAKK for at du skriver så åpent om det som du og Lars opplever! Dette er helt sikkert til oppmuntring for andre som er i en lignende situasjon.
Dine kort er forresten helt vidunderlige! Alle sammen.
Jeg ønsker deg og Lars alt godt! Og må du få den kraft og styrke som du trenger til alle viktige avgjørelser som du må ta!
Klem fra norske Liv som bor i Sveits.
Kjære
SletTakk for dine gode ord. Jeg håper noen finner trøst i tanken på at de ikke er alene om å gå gjennom det jeg og Lars også opplever nå.
Takk for dine gode ord om kortene mine. Jeg er ikke særlig flink, men finner fred og ro når jeg sitter i håndverkskroken min. Ha en veldig velsignet dag. Klem Conny