tirsdag den 26. december 2023

Oh my, what a month it has been!

Med alt vi har oplevet/været igennem, skulle man ikke kunne tro, at der var mere tilbage. Men vi kom til at opleve en 6 uger fyldt med den forkerte slags spænding.
For kort at fortælle om hvad der er sket - og være åben og ærlig, som vi besluttede, da Lars og jeg begyndte at skrive om vores hverdag, vil I få et indlæg i 2 afsnit: Hvad der er sket med Lars, og hvad der er sket med mig.


Lars:
Lars vågnede en morgen med venstre fodsål rød som en vandhane + der var sorte pletter.
Lægen mente det var eksem - vrøvl, sådan har eksem aldrig set ud.  Dagen efter var der rødme og pletter i højre fodsål, blot ikke så udtalt som på venstre fod. Lægen mente nu, at det var rosen. Aldrig i livet! Vi tog til vagtlæge. Vagtlægen indlagde Lars. Han vidste ikke hvad det var. Efter 24 timer fik Lars lov til at tage hjem. Aftalen var, at Lars ville blive kaldt ind til en samtale, når man vidste mere.4 dage senere var han til samtale sammen med vores datter. Jeg kunne ikke være med - jeg var indlagt i Skejby. Diagnosen er: blodpropper i de mindre blodkar! Mit hjerte sank da jeg fik det af vide. Lars har tidligere haft forbigående blodpropper i hjernen. Disse små er som sådan ikke livstruende, så det er da altid noget. Vi skal blot passe godt på Lars. Han har igen tabt sig, og dët behøver han ikke at gøre.


Conny:
Som tidligere omtalt, blev jeg opereret for en diskusprolaps. Det så ud til at gå godt - lige til det ikke gjorde. Jeg har haft 4 operationer i løbet af de sidste 6 uger. Jeg kunne ikke gå, jeg havde smerter og alt var bare forkert. En skanning viste at der var betændelse ned til nerveroden i det snit der var lagt i ryggen. Såret ville ikke hele, og der kom en bule. Jeg kom på penicillin, men det hjælp ikke. Tråde gik op, og blev lukket igen, for så at gå op igen. En scanning viste betændelse ned til nerveroden. 
Hjemmesygeplejen kommer 3 gange om dagen og giver IV med penicillin. 
Ved den sidste operation, for 1½ uge siden, besluttede man at ligge et PICO ind i ryggen og et venekateter i overarmen, derigennem får jeg pt. antibiotika 3 gange om dagen, og PICO holder såret tørt.  efter så lang tid, ser det endelig ud til at virke.


Så, de sidste 6 uger har budt på lidt af hvert, Lige nu er vi alle syge med influenza, ligesom ca. 30 % af Danmarks befolkning. Alligevel skal jeg møde i Skejby i morgen kl 8, for pumpen på min PICO skal skiftes, så jeg må  hellere se at komme i seng.


  

  

  




With everything we've experienced/been through, you wouldn't think there was more left. But we got to experience 6 weeks filled with all the wrong kind of excitement.
To briefly tell about what has happened - and to be open and honest, as we decided to be, when Lars and I started writing about our everyday life, you will get a post in 2 sections: What has happened to Lars, and what has happened to me.

Lars:
Lars woke up one morning with the sole of his left foot as red as a fire hydrant+ there were black spots.
Our GP thought it was eczema - rubbish, eczema has never looked like that. The next day there was redness and spots on the sole of the right foot, just not as pronounced as on the left foot. Our GP doctor now thought it was erysipelas. Never in my life! We went to the emergency care. The doctor on duty admitted Lars. He didn't know what it was. After 24 hours, Lars was allowed to go home. The agreement was that Lars would be called in for an interview when more was known. 4 days later he was called back. Our daughter was with him. I couldn't join - I was hospitalized in Skejby. The diagnosis is: blood clots in the smaller blood vessels! My heart sank when I heard about that. Lars has previously had temporary blood clots in the brain. These little ones are not life-threatening as such, so that's  always something. We just have to take good care of Lars. He has lost weight again, and he doesn't need to do that.

Conny:
As previously mentioned, I had surgery for a herniated disc. It seemed to be going well - until it didn't. I have had 4 surgeries in the last 6 weeks. I couldn't walk, I was in pain and everything was just wrong. A scan showed that there was inflammation down to the nerve root in the incision. The wound would not heal and a bump appeared. I was put on penicillin, but it didn't help. Sutures came up, and were closed again, then went up again. A scan showed inflammation down to the nerve root.
At the last operation, 1½ weeks ago, it was decided to put a PICO in the back and a venous catheter in the upper arm, through which I currently get antibiotics 3 times a day and PICO keeps the wound dry. after so long, it finally seems to work.

The last 6 weeks have offered a bit of everything, right now we are all sick with the flu, like approx. 30% of Denmark's population. Still, I have to check in tomorrow at Skejby hospital at 8, because the pump on my PICO needs to be replaced, so I'd better go to bed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar