fredag den 29. september 2023

I know, I know...




I'm never ever getting tired of the gromes from Beccys Place.
The one is from the digi stamp set called Gnome Style.
Sorry, it's no longer for sale.

This is so Lars!
(Lars, Summer 2023)

Lars and I have often said to each other - TO DAY we're going to update our blog - it just never amounted to anything. Why? I could come up with many excuses, serious reasons - but basically, the surplus and the energy just aren't there.

I don't want to start listing all the things that have been part of our everyday life, but simply say that hospitalizations, yes, as in several, have been part of it.

When we look back on this summer, we have also been blessed beyond measure. We have been supported from an unexpected side and it has warmed us so much.

It would not be true, to say that illness does not drain family and friends -it does,  and some has opted us out for that reason. It hurts, but we understand them. 

It's as if one day leads to another. What did we achieve? Did we make a difference? The answer is often: No, we just lived/survived.

With illness comes creeping and gradual changes in our everyday life, e.g. We have ALWAYS loved going to church – it has gradually become more and more difficult. 
Lars can't go church anymore. 
He has a very strict morning routine: those who help him out of bed ect. comes abt. 7:20  When they leave after abt. 1½ hour, Lars will have his breakfast. By then he is so tired that he often falls asleep while eating. I then ask if he want to go to bed again, and often he will. He then sleeps for 1-2 hours. Then it's lunch time - and church time is over.

I have felt trapped in this routine. When can I leave? Sometimes I've tried going after he's gone to bed. If he wakes up, he can use the pager – which calls my phone so I can come back home.
But to be honest, I can hardly bear to leave - to be called home 15 minutes after I get to church. 

Or – that's how I saw it. Now I think: 15 minutes is better than nothing!

We will again try to come up with more updates - we are crossing our fingers that we will be successful. The intention is there…







I can't remember the name of this digi stamp. But I know it is from Beccys Place.




38 years together... I love him more and more

This was a particularly good day. We went for a car ride. We found an elderberry bush, with lovely fragrant elderflowers. We picked them, and later in the day I begang the procces of making elderberry juice from them.

Dette var en særdeles god dag. Vi kørte en tur. Vi fandt en hyldebusk, med dejlige duftende hyldeblomster. Dem plukkede vi, og senere på dagen lavede jeg hvis hyldesaft af dem. 


My first attempt at making Schlumbergera
Første forsøg på selv at formere julekaktusse

Soooooo many appels...

Ofte har Lars og jeg snakket om at NU skulle vi også opdatere bloggen - det blevet bare aldrig gjort. Hvorfor? Jeg kunne komme med mange undskyldninger, alvorlige grunde - men i bund og grund, så har overskud og energien bare ikke være der. 

Jeg vil ikke begynde at remse alle de ting op som har været en del af hverdagen, men blot sige at indlæggelser, ja, i flertal, har været en del af det hele.

Når vi ser tilbage på sommeren, så er vi også blevet velsignet i overmål. vi er blevet støttet fra uventet side, og det har varmet os så meget.

En sandhed er, at sygdom dræner familie og venner - og nogle har fravalgt os af den grund. Det gør ondt, men vi forstår det.

Det er, som om den ene dag tager den næste med. Hvad opnåede vi? Gjorde vi en forskel? Svaret er ofte: Nej, vi levede/overlevede blot.

Med sygdom følger snigende og gradvise forandringer i hverdagen, f.eks. så vi har ALTID elsket at gå i kirke – det er efterhånden blevet sværere og sværere. Lars kan ikke gå i kirke mere.

Han har en meget stram morgenrutine: de, der hjælper ham ud af sengen osv. kommer ca. 7:20
Når de går efter ca. 1½ time sidder Lars og spiser morgenmad. Ofte er han på det tidspunkt så drænet for energi, at hane falder i søvn, mens han spiser.
Jeg spørger så, om han vil i seng igen, og det vil han gerne.
Han sover ca. 1-2 timer. Så er det frokosttid – og kirketid er slut.

Jeg har følt mig fanget i denne rutine.
Hvornår kan jeg tage afsted? Nogle gange har jeg prøvet at gå efter jeg har lagt han i seng. Hvis han vågner, kan han bruge kalde apparatet – som ringer til min mobil, så jeg kan komme hjem igen. Men for at være ærlig, så orker jeg næsten ikke at tage afsted – for at blive kaldt hjem 15 minutter efter jeg er kommet i kirke.
Eller – sådan så jeg på det. Nu tænker jeg: 15 minutter er bedre end ingenting!

Nu vil vi igen forsøge at komme med lidt flere opdateringer - vi krydser fingre for at det lykkes. Intentionen er der...

2 kommentarer:

  1. Thank you for sharing these photos of your life together with Lars, it's so wonderful to see you both smiling and enjoying the summer. My heart aches for all you're going through Conny... both of you. To have so much taken away must be so very difficult. But I am so glad you still feel so much love for each other.
    I am also happy that you are continuing with your craft, your cards are all so beautiful! I especially love the big pop-up card with the flowers and gold butterflies! Gorgeous!
    Take care dear Conny. I'm thinking of you both.
    Love,
    Beccy xxx

    SvarSlet
  2. Spectacular card! Love the gnome, totally adorable. Thanks for sharing part of your life with us. I’m delighted to have you playing with the Krafty Chicks All Occasions Challenge this week. Hope you join us again soon.
    Diane - DT

    SvarSlet